Salg og levering

Salg og leveringsbetingelser for Loft og Lys (LL) oktober 2019

NB: Intet salg til private.

1. Gyldighed: Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer, med mindre andet er aftalt.


2. Tilbud: Alle tilbud afgives med forbehold for mellemsalg, jfr. pkt. 3. Afgiver LL tilbud, der ikke angiver særlig acceptfrist, bortfalder tilbuddet, såfremt accept ikke er kommet frem til LL senest 4 uger fra tilbuddets dato.
2.1. Oplysninger givet på hjemmeside og katalogblade m.m. er vejledende og kun bindende i det omfang, aftalen udtrykkeligt henviser til dem.
2.2. Ved produktionsvarer forbeholdes retten til mer- eller mindre levering svarende til 10% af det bestilte.


3. Mellemsalg: Indtil købers accept er kommet frem til LL, er LL berettiget til at indgå aftale med tredjemand vedrørende det tilbudte med den virkning, at tilbuddet over for køber bortfalder. LL skal efter acceptens fremkomst til LL uden ugrundet ophold meddele køber, at tilbuddet er bortfaldet.


4. Pris: Alle priser er i danske kroner og eksklusiv moms. Køber er forpligtiget til indtil leveringen at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for LL som følge af ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter, m.v. vedrørende den aftalte leverance

4.1. Ved levering af varer med et samlet fakturabeløb mindre end kr. 1250 kr. netto beregnes et ekspeditionsgebyr på kr. 125.00
4.2. Ved fakturabeløb over kr. 15.000.00 ekskl. afgifter sendes orderen fragtfrit til dansk adresse. (varetyper: inspektions- gulv og loftlemme samt belysningsvarer)
4.3. Ved fakturabeløb over kr. 20.000.00 ekskl. afgifter sendes orderen fragtfrit til dansk adresse. (varetyper: bygningsstål)
4.4. For producerede varer beregnes et opstillingstillæg.


5. Betaling: Betaling skal ske senest den dato, fakturaen angiver som sidste rettidige betalingsdag svarende til 20 dages netto. Såfremt en sådan ikke er angivet, skal betaling ske kontant ved levering.
5.1 Udskydes leveringen på grund af købers forhold, er køber – med mindre LL skriftligt meddeler køber andet, alligevel forpligtiget til at foretage enhver betaling til LL, som om levering var sket til aftalt tid.
5.2 Ved betaling efter forfaldsdag, beregnes et rykker gebyr samt en morarente svarende til 2,5% pr. påbegyndt måned.
5.3 Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav på LL, som ikke er skriftligt anerkendt af LL, og har ikke ret til at tilbageholde nogen del af købesummen på grund af modfordringer af nogen art.


6. Ejendomsforbehold:  LL forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt.


7. Levering: Levering sker ab fabrik, med mindre andet er skriftligt aftalt, uanset om LL ved egne folk eller ved tredjemand i henhold til særskilt aftale med køber bringer det solgte til køber.
7.1. Leveringstiden er fastsat af LL efter bedste skøn i overensstemmelse med de forhold, der foreligger ved tilbuddets fremsættelse/aftalens indgåelse. Medmindre andet udtrykkeligt aftales, betragtes en udskydelse af leveringstiden med 14 dage på grund af LL forhold i enhver henseende som rettidig levering, således at køber ikke af den grund kan udøve nogen beføjelser over for LL.
7.2. Såfremt forsinkelse ved levering skyldes, at LL er i en situation som angivet i pkt. 13.3., udskydes leveringstiden med den tid, som hindringen varer, idet begge parter dog skal være berettiget til ansvarsfrit at annullere aftalen, når hindringen har varet i mere end 3 måneder. Nærværende bestemmelse finder anvendelse, uanset om årsagen til forsinkelsen indtræffer før eller efter udløbet af den aftalte leveringstid.
7.3. LL skal i ovennævnte tilfælde uden ugrundet ophold meddele køber ændringer i leveringstiden.


8. Montage: Forestår LLmontage i forbindelse med levering, påhviler det køber at fremskaffe og bekoste tilladelse fra enhver myndighed, foretage de nødvendige installationer, indretning m.v., således at montage i enhver henseende kan ske uhindret.


9. Emballage: Sædvanlig engangs standard emballering er inkluderet i prisen. Al anden emballering er for købers regning, med mindre det udtrykkeligt er aftalt, at dette er inkluderet i prisen.

9.1. Emballagen tages kun retur efter særskilt aftale.


10. Produktinformation: Tegninger, specifikationer o.lign., som er udleveret af LL før eller efter aftalens indgåelse, forbliver LL ejendom og må ikke videregives uden skriftlig aftale eller i øvrigt misbruges.

10.1. LL hæfter alene for projektering, tegninger m.v. såfremt der er indgået skriftlig aftale om, at projektering skal udføres af LL og denne honoreres særskilt for dette arbejde.


11. Produktændringer: LL forbeholder sig ret til uden varsel at foretage ændringer i aftalte specifikationer, hvis dette kan ske uden ulempe for køber.


12. Mangler og reklamation: Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte, som ordentlig forretningsbrug kræver.

12.1. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal denne, straks efter manglen er eller burde være opdaget, give LL skriftlig meddelelse herom, samt anføre hvori manglen består. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen, og han ikke reklamere som anført, kan han ikke senere gøre manglen gældende.

12.2. Efter LL valg vil mangler ved det solgte blive afhjulpet, eller det solgte vil blive omleveret.

12.3. Sker afhjælpningen eller omleveringen i henhold til pkt. 11.3. ikke inden rimelig tid, er køber berettiget til at hæve aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.

12.4. Har køber ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen overfor LL, kan Denne ikke senere gøre den gældende. For dele, der er udskiftet eller repareret jfr. pkt. 11.2. påtager LL sig de samme forpligtigelser, som gælder for det oprindeligt solgte i et tidsrum af 6 måneder, dog således at LL mangelansvar ikke for nogen del af det solgte kan udstrækkes til mere end 1 år fra den oprindelige leveringsdato.

12.5. Forandringer af eller indgreb i det solgte uden LL skriftlige samtykke fritager LL for enhver forpligtigelse.


13. Ansvarsbegrænsning: Et erstatningsansvar over for LL kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
13.1. LL hæfter ikke for driftstab, avance-tab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.
13.2. Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed for LL såfremt de forhindrer aftalens opfyldelse eller gør opfyldelsen urimelig byrdefuld: Arbejdskonflikter og enhver anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser af tilsvarende omfang, rekvireringer, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse af leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder. Omstændigheder som nævnt, der var indtruffet inden tilbuddets afgivelse/aftalens indgåelse, medfører kun ansvarsfrihed, såfremt deres indflydelse på aftalens opfyldelse ikke kunne forudses på dette tidspunkt.
13.3. Det påhviler LL uden ugrundet ophold skriftligt at underrette køber, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt i pkt. 13.2.


14. Returnering:   Alle varer fra LL er som udgangspunkt produceret og hjemtaget til ordre, hvorfor det som udgangs punkt ikke kan afbestilles eller returneres varer udført på speciale mål eller farve m.m. kan ikke returneres. Det solgte modtages derfor kun retur efter forudgående skriftlig aftale. I så fald skal det købte returneres i den originale og uåbnede emballage, ligesom der beregnes et fradrag i tilbagekøbsprisen på minimum 20%.
14.1. I de tilfælde, hvor køber er berettiget til at ophæve handlen, eller såfremt det solgte returneres til LL med henblik på ombytning eller afhjælpning af mangler, skal det solgte fremsendes til LL i original emballage og for købers regning og risiko. I det omfang LL påføres forsendelsesomkostninger m.v. er LL berettiget til at kræve disse refunderet af køber og modregne disse i købers eventuelle krav mod LL. Efter afsluttet reparation eller ved ombytning er køber forpligtiget til for egen regning og risiko at afhente den reparerede eller ombyttede genstand hos LL.


15. Produktansvar: Forvolder en leverance fra LL skade, er LL ansvarlig for personskade på betingelse af, at det dokumenteres, at skaden skyldes handlinger eller undladelser, begået af LL. LL har intet ansvar for skade på løsøre eller fast ejendom. LL har under ingen omstændigheder ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte tab.
I det omfang LL måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er køber forpligtiget til at holde LL skadesløs i det omfang, et sådant ansvar rækker ud over de fastsatte grænser. Køber er pligtig at lade sig sagsøge ved samme domstol, som behandler erstatningskrav mod LL i anledning af skade som påstås forvoldt ved en fejl ved en af LLs leverancer.


16. Transport af rettigheder og pligter: LL er berettiget til at overdrage samtlige rettigheder og pligter i henhold til aftalen til tredjemand.


17. Tvistigheder: Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres i henhold til dansk ret med retten i Roskilde som rette værneting.
 

Download vores salgs- og leveringsbetingelser i PDF: Download